Holger Ølholm

Ifølge Marianne er hendes far født i Hørby ved Hobro. Har taget sin uddannelse på Lærerseminariet i Ollerup. Jyderup Realskole var Holger's første stilling som lærer. Og hun mener at det skulle være i 1960.
Skal hilse mange gange fra Marianne!!! Hanne Jalborg 7/8.20141

1959/60 Lærer H. Ølholm2: Fysik, historie, geografi3 i - fratrådte skoleåret 1977/78, men fortsatte med privatundervisning hjemme.
1971 Ansvar for skolebiblioteket4
Ved dimissionen 1972 ses Hr. Ølholm som formand for lærerrådet.
Ved "Tour de Jyderup 2012
Se 2013 50 års jubilarer fra nordvestnyt
Ved 2013 Realskolens 50 års jubilarer fra Dorte Birch
Ved 2014 Realskolens 50 års jubilarer
Hr. Holger Ølholm
Holger Ølholm, juni 2012 Foto Carsten Schwartz


1961, Kalundborg Folkeblad 26. okt. 1961, side 3+4; Børnebogsuge i Jyderup med mange arrangementer
Skolebørn pynter boghandler Søvndahl-Petersens vindue
I ugen 2. til 8. november 1961 er der børnebogsuge landet over som en propaganda for gode børnebøger, og på Jyderup kommuneskole vil man lægge sig ekstra i selen i den gode sags tjeneste.
Jyderup Realskole og et par skoler i oplandet er indbudt til at deltage i den udstilling, der vil blive i Jyderup, der vil blive i Jyderup kommuneskoles gymnastiksal, idet det er begrænset, hvor mange børnebogsæt, der udsendes fra sekretariatet for "børnbogsugen" til boghandlerne.
Et udvalg er nedsat for at tilrettelægge udstilling, konkurrencer m.m. Udvalget består af skoleinspektør Brix, fru Brix (for småbørnslitteratur), overlærer Rob. Spliid, lærerinde fru Spliid (biblioteksbestyrelsen), bibliotekar lærer Rørbech, lærer Ølholm, Jyderup Realskole og lærer Tom Kristensen "Firhøjskolen"
Udstilling på kommuneskolen
I Jyderup indleder man ikke børnbogsugen den 2., men den 4. november, og udvalget har anmodet sognerådsformand, fru Alma Nielsen om at åbne udstillingen. for at stimulere tilslutningen til arrangementet, vil der den første dag blive udtrukket et gavekort på 25 kr., der tildeles en af de tilstedeværende. Der vil blive indspillet musik, børneviser m.m., således at det kan indgå som underholdning i de dage, udstillingen er åben.
Plakatkonkurrence
i klasserne bliver plakatkonkurrence, en for de 6-10 årige, en ofr de 10-14 årige og en for skolelever over 14 år. Børnene får lov til at lade fantasien råde, og plakaterne skal indleveres inden fredag den 3. november. I hvert af de nævnte grupper vil blive trukket lok om en bogpræmie for den bedst udførte plakat. En morsom idé har lige så stor chance for at få en præmie som det mere kunstneriske.
Samtlige børn i alle landets skoler vil få tildelt et børnebogskatalog, som samtidig vil være en god vejledning for forældre, og andre, som ønsker at give børn god læsning. Det har uvurderlig betydning, at børnene oplæres til at holde af god litteratur.
Børn pynter boghandlervindue
Boghandler Preben Søvndahl-Petersen har givet tilladelse til, at et af hans udstillingsvinduer benyttes til propaganda for børnebogsugen, og det bliver 2-3 elever fra kommuneskolen, der får lov at arrangere udsmykningen efter egen smag og fantasi. Det skal blive spændende at se, hvad de kan få ud af mulighederne.
Udvalget henstiller, at alle aflægger et besøg på skolen i børnebogsugen5

1961 Skolefest med succes
1961 Onkel Toms hytte
1962 Norge
1962 Præsten fra Vejlby
FN dag i 1963 underviste Holger Ølholm i historie om FN
1962 Københavner turene
1963 februar Besøg i København
1963 september København
1963 skærmydsler og ærgrelse
1964 Lille rislende kilde
1964 Københavner tur (kort tekst)
1964 På udflugter skoleåret 63-64 (kort tekst)
1965 På udflugt skoleåret 1964 til 65 (kort tekst)
1966 Beatles parodi og folk og røvere i kardemommeby
1966 Dimissionstale (Klasselærer for afgangseleverne)
1967 Udflugter og Sydslesvig
1969 Arsenik og gamle kniplinger
1970 Sverige 5 klasse elev og lærerudveksling og genbesøg
1971 På studietur Tyskland Frankrig og Schweiz
1972 Birkegården i Jylland Vrå turen
1972 6 a og på lejrtur i Sverige
1972 Dimissionstale
1974 Dimissionstale
1975 Jugoslavien
2012: "Tour de Jyderup" juni 2012 mødtes med elever 1968-71
2013: 50 års jubilarerne
2014: august deltager i Jyderup Realskoles gensynsfest på Søbæksgården og genser både 50 års jubilarer og 40 års jubilarer


1974, Kalundborg Folkeblad 15. juli 1974, side 6; Jytte Ølholm åbner gaveshop
Fru Jytte Ølholm, Søbæksvej, Jyderup, åbner i morgen, tirsdag, en gaveshop på Skarridsøgade i den tidligere papirforretnings lokaler.
Forretningen vil omfatte mange gode ting i gaveartikler6

1974, Kalundborg Folkeblad 16. juli 1974, side 7; Gaveting fra alverdens lande
Glas og glasting fra Polen og Finland, trætøj- og skåle fra Formosa, indiske tørklæder og tasker, lædervarer og perlekæder, ligeledes fra Formosa, læderflaster og andre læderbetrukne ting fra Spanien, lakæsker fra Kina, trææsker til spillekort og tobak fra Polen, ting i norsk tin, uroer og kurveting fra Filipinerne, østerlandske selskabstasker, udskårne ting - samt masser af dejlige ting i dansk design.
Så international alsidig - og endda med stort udbud i skønne danske gaveideer - er den ideelle gaveshop på Skarridsøgade, Jyderup, hvor fru Jytte Ølholm, Søbæksvej, i går holdt reception - og officielt åbner i dag.

Jytte Ølholm gift med overlærer Holger Ølholm, har i nogen tid tumlet med de planer der nu er ført ud i livet og der har været tid til, at finde frem til virkelig gode ideer, passende for enhver pengepung - også for børnenes.
Der er så at sige alt, lige fra små morsomme souvenirs, sjove dukker og æsker, bordskånere, krus, stort udvalg i tørklæder, forklæder, festlige hatte, fantasifigurer i kork og kokosnød, nettasker og indkøbstasker af mange slags, rejsetasker og strandtasker, og hundrede andre ting.

Specielt er der alsidigt udbud i keramik, Søblink keramik, Stiil keramik, Maren Würtz keramik for blot at nævne nogle af navnene. Et skønt stentøjsstel, "jernbanestellet", vil navnlig falde i de unges smag. Dejlige glas i finsk design er der også stort udvalg af, ligesom der bl.a. er yndige tin i Marie-Louise design, for eks. the- og æggevarmere, forklæder, grillhandsker, grydelapper oma.
Smedejernslamper og andre lamper er af jydsk oprindelse. Yndige tin smykker og mange andre slags smykker, deriblandt stort udvalg i perlekæder, gaver i messing, fra lysesakse og stager til thekander og pynteting. Noget nyt er en lille sjov søgræspuf, og ellers er der masser af andre ideer til en gave, for eks. yndige træskåle med skeer, peberkværne, udskårne elefanter i mange størrelser, dørklokker, bowlere, håndstøbte lys, stager af flere slags, vægdekorationer, blomsterklokkestrenge, og meget andet.
Endnu har fru Ølholm ikke nået at få alle sortimenter hjem, for eks. er det hensigten at føre krydderurter, eksotiske krydderier m.m.
Den tidligere papirhandel er omskabt til et virkelig nydeligt interiør og den nye gaveshop vil være med til, at live op i gadebilledet, - også ved den morsomme idé, at lave udendørs blikfang med en lakrød indramning.
Receptionen i går blev et ovenud tydeligt bevis på, at den nye butik omfattes med sympati fra alle sider, eftersom det formelig "væltede ind" med gratulanter og et væld af blomster- og gavekurve, sammenplantninger og buketter, og der blev fra alle sider ønsket lykke og held med familien Ølholms initiativ7

1977, Holbæk Amts Venstreblad 11. nov. 1977, side 9; Ny formand for biblioteksforeningen
Tornved Biblioteksforening har fået ny formand. Det blev forhenværende overlærer Ths. Vang Petersen, Jyderup, der er kommunalbestyrelsesmedlem og formand for kulturelt udvalg.
Ved det konstituerende bestyrelsesmøde fik foreningen endvidere ny næstformand i repræsentant Peter Hansen, Jyderup, og ny kasserer i bibliotekar Børge Søndergård, Jyderup. Den gamle formand fru Anny Krebs Jensen, Stigs Bjergby, ønskede at fratræde af helbredshensyn, mens både den gamle næstformand, driftsass Ejler Lindberg Hansen, Jyderup, og den gamle kasserer, overbibliotekar Jørn Larsen, Mørkøv, fraflytter kommunen
Vang Petersen har hidtil været foreningens sekretær, og hans afløser på denne post blev boghandler John Hansen, Knabstrup. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er overlærer Holger Ølholm, Jyderup beskæftigelsesterapeut Marie Louise Leth Andersen, Jyderup, og redaktør Valborg Rundé, Jydeerup8
+ samme tekst 1977, 11. nov. - KF, side 6; Th. V. P Biblioteksforeningen

1979, Kalundborg Folkeblad 23. marts 1979, side 11; Årsmøde i Norden og Sønderjysk Forening
Traditionen med at holde fælles årsmøde, bliver fortsat fulgt op
De respektive formænd fhv. borgmester Poul Christensen, Mørkøv (Norden) og overlærer Thomas Vang Petersen.
Overlærer Holger Ølholm har lovet at vise film med nordisk emne9


Kilder:
Kilde 1: Hanne Jaborg og Marianne Ølholm, (løbende) aug. 2014,
Kilde 2: Holger Ølholm ses at komme fra Ollerup (HAV 11/8.1959)
Kilde 3: Bo Laursen oplyser (1/7.12) at Hr. Ølholm også underviste i dansk og var klasselærer
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 10. aug. 1971, side 6; Jyderup Realskole starter med 230 elever
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 15. juli 1974, side 6; Jytte Ølholm åbner gaveshop
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 15. juli 1974, side 6; Jytte Ølholm åbner gaveshop
Kilde 7: Holbæk Amts Venstreblad 11. nov. 1977, side 9; Ny formand for biblioteksforeningen
Kilde 8: Holbæk Amts Venstreblad 11. nov. 1977, side 9; Ny formand for biblioteksforeningen
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 23. marts 1979, side 11; Årsmøde i Norden og Sønderjysk Forening
Billedet af Hr. Ølholm er taget af Carsten Schwarts juni 2012

Sidst rettet 21. februar 2015
©Jyderup Realskole